En rejse vi længe har drømt om, ofte har snakket om, at vi engang skulle på, men bestemt ikke havde regnet med skulle være nu – mens børnene var allermindst. Det var en ret spontan beslutning for os at tage på rundrejse i USA med start i San Francisco. Men med en pose penge, en mor og lillebror på barsel og storebror der snildt kunne tages ud af børnehaven en måned, virkede det omvendt også oplagt. Hvornår skulle vi ellers gøre det? Hverken Søren eller jeg har rejst udenfor Europa før, og forventninger var på sit højeste, trods mange forinden var forbløffede over, at vi ”turde” tage afsted med to små børn.

Dette er til trods vores fortælling, der bevidner, at man sagtens kan tage på rundtur i Californien og til Las Vegas sammen med en trodsig 3 årig og en lille baby, selvom man er foruden den store baggrundviden, rejsebureau, rejseplan, et kort og til tider også helt uden GPS.

If you can DREAM it, you can DO it

San Francisco

17/04-19: Vi startede vores rejse ombord på første fly med Amsterdam kl. 06.00. En flyvetur på 1 time. Herfra fløj vi videre og landede i SF kl. 11.41 lokal tid. En lang rejse der samlet tog 22 timer fra vi forlod vores hjem til vi var fremme på hotellet. En rejse over 15 tidszoner, men kl. var ikke meget mere, end den var, da vi rejste hjemmefra. Ungerne klarede turen langt over forventing. Til gengæld undervurderende jeg fænomenet jetlag til den store guldmedalje, kl. var 14, da vi tjekkede ind på hotellet, så det var vel bare lige at gå op og sove nogen timer, ned og få noget og spise og så gå i seng og være veludhvilet og i en rytme igen? Men nej, vi lagde os til at sove, og vågnede også ret veludhvilet – kl. 2 om natten. Hver eneste nat.. På det tidspunkt, hvor vi tjekkede ind, havde Søren og jeg været vågen i 48 timer, ud af disse timer havde Victor blot sovet 4 timer hjemme, da han blev lagt i seng samt 2 timer på flyet.
Jeg tog min store dreng under armen, og sammen smuttede vi ned efter forsyninger til hele holdet. Kl. var lidt i 3 om natten, men dette blev fast rutine. Det var vores første gåtur i San Francisco, og det var faktisk helt magisk. Byen hvor finansmænd og hippier bor side om side, sov, vi begav os ud i nattelivet hånd i og hånd og havde en god snak om det bombardement af oplevelser, som ventede os de næste dage og uger. Hvis ikke det var for synet af de mange hjemløse – som bliver presset på gaden pga.en gennemsnitsleje på 24.000 kr! for blot en to-værelses lejlighed – føltes det næsten, som om vi var alene i denne fantastiske by fuld af modsætninger.

Vi boede på Hilton Hotel parc 55, et centralt hotel i gåafstand til alt hvad man vil opleve, når man er i San Francisco. Den populære cablecar rute “Powell/hyde”, metroundergrund, samt et væld af butikker, caféer, restauranter og shoppingcentre lige udenfor døren. Dette hotel kan klart anbefales (6500 for 5 nætter), der er desuden et andet Hilton hotel tilknyttet i nærheden, hvor man frit kan benytte deres pool og mod betaling spise med udsigt over hele byen. Det eneste jeg ikke vil anbefale, er morgenmaden – 500 kr. for os fire en enkelt morgen for middelmådig morgenmad. Så hellere finde en sidewalk café eller en Diner og spise morgenmad på rigtig amerikansk manér.

Dag 1: Alcatraz, Fisherman’s Wharf & Pier 39

I morgensol og med højt humør forlod vi hotellet kl. 08, købte morgenmad på vejen og rettede Google Maps mod Pier 33, den kajplads, hvorfra færgeturerne afgår mod Alcatraz. Det var en 40 minutters gåtur, og en hyggelig en af slagsen. Vi var heldige, vi nåede at booke billetter til Alcatraz, den sidste dag inden vi rejste hjemmefra. Vi fik et tip om, at disse skulle bestilles i god tid pga. høj efterspørgsel, og vi nåede akkurat at få månedens sidste billet. Det kan bare ikke være det samme at tage til San Francisco uden at opleve en af byens største attraktioner, så hvis I en dag planlægger en tur til et af verdens mest berygtede fængsler, så er det en god idé at booke billetterne hjemmefra. Billetterne koster ca. 40 USD pr. person inkl. audiotour, hvor betjente og tidligere indsatte, giver et indlevende indblik i fængselsmiljøet, hverdagen i et af de mest berygtede fængsler samt flugtforsøg mm. Færgerne går hver halve time, og man bestemmer selv, hvor længe man bliver på øen. Jeg ville afsætte min. 3 timer inkl. færge tur/retur.
Jeg kommer i tanke om halvvejs på vores gåtur, at jeg vist nok i min tågede rus af jetlag, læste en mail halvt i søvne i nat, hvori der stod, at det var nødvendigt, at medbringe pas for at komme med overfarten til Alcatraz. Gudskelov blev det ikke tjekket, og vi kommer ombord på færgen. Færgeoverfarten tager 10 min. hver vej, og herfra spotter vi for første gang Golden Gate Bridge. Tænk at vi sidder her i morgensolen med vores to skønne drenge og kigger ud på Golden Gate, mens vi er på vej til Alcatraz! Et øjeblik jeg hidtil kun har drømt om. Udsigten fra Alcatraz øen er mindst ligeså beundringsværdig, og alene en spadseretur på øen er alle pengene værd.

4 timer senere var vi tilbage på Pier 33, og gik til Fisherman’s Wharf og Pier 39, hvor vi spiste burger og crepes, kiggede på sæler og herefter en lang gåtur retur til hotellet. Vi var alle trætte, men børnene klarede dagen til UG!

Dag 2: Chinatown & Lompard Street
Dagens udflugt går til den berømte Lompard Street, som er den mest snoede gade i verden. Vi begiver os ud i San Franciscos bakkede gadeterræn efter morgenmad på hotellet. 45 minutters smuk gåtur har vi foran os, men vi kommer som sædvanlig til at gå noget længere.
Efter 2 minutter i SF lufthavn forleden, slugte begge vores telefoner al data (og over 1000 kr.), mens de lå i lommen, heldigvis har jeg købt et backup simkort hjemmefra, så først skulle vi finde noget der kan få simkort-holderen ud, før vi overhovedet kunne finde vejen op til China town. Det viste sig åbenbart at være dagens store udfordring, da det ikke er nemt at åbne en tlf., med burgere og souvenir t-shirts, som er det der er mest af. 😉

Efter at have gået i et par timer op og ned i San Franciscos vanvittige stejle gader med et barn hver på hhv. ryggen og i bæreselen (for ingen af dem vil selvfølgelig sidde i den klapvogn, som vi så fint har slæbt med) og kun et enkelt stop på en legeplads midt i chinatown omringet af høje skyskrappere (fantastisk!!) ankommer vi til Lombard street. Det slår mig med det samme, at må være helt forfærdeligt at bo på denne gade proppet med turister. Over 350 biler kommer igennem hver time med en gennemsnitsfart på 8 km i timen. Nogen har endda lejet taxaer eller GoCars for at køre nedad den 400m snoede gade. Beboerne må virkelig køre hjemmefra i god tid, når de skal nogen steder, til gengæld har de altid en undskyldning for at komme for sent 🤷‍♀️ Den stejle gade skal enten bestiges på trapper eller køres i bil, så med vores unyttige klapvogn til stede må vi i stedet nyde udsigten, som også er fuldstændig amazing. Efter at have suget udsigten til os, går vi igen til Fisherman’s Wharf og spiser buffet inden vores snuder og trætte ben efter 7 timers gang, rettes hjem igen, hvor resten af dagen står på afslapning.

When you get tired of walking around in San Francisco, you can always lean against it.

Dag 3: Golden Gate Park
Efter morgenmad på Danny’s, går turen til Golden gate park. Ingen tur til San Francisco uden et besøg i parken der er 20% større end New Yorks Central Park, og som har intet mindre end 13 mio. besøgende hvert år.

En tur i Golden Gate Park er en oplagt mulighed, hvis man har brug for en pause for storbyslivet. Her finder du miles af grønne græsplæner, trækstier, søer, blomsterparker og 10.000 slags planter lige i hjertet af San Francisco. Du kan nyde forskellige attraktioner fra topmuseer til udsøgte haver (vi besøgte Japanese Tea Garden) til ekstraordinære begivenheder – du kan endda se bøfler strejfe.

Efter nogen timer i parken og på legepladsen begyndte vi at blive sultne, men da mulighederne for mad i den grad er mangelfulde her, søger vi mod bussen. Vi mangler akkurat 50 CENT for at komme med bussen – Søren havde lige købt en kaffe, der viste sig at koste megen tid. 😂 Gps’en blev sat mod nærmeste hæveautomat, men med minimalt strøm endte vi igen med at gå rundt i næsten en time. Da vi kom tilbage, var gaden proppet med mennesker. Fulde, skæve, hjemløse. Det var åbenbart international marihuana dag, og en stor koncert i Hippie Hill var netop slut. Alle skulle med busser, som i forvejen var fyldte, og i takt med at de oplyste bustider skred længere og længere frem (45 min. til næste bus), begyndte en storm at rase. Vejret skifter KONSTANT i San Francisco, men jeg kan huske, jeg tænkte, at jeg aldrig havde befundet mig udenfor i så høj vindstyrke før, no kidding, det var virkelig sådan, at vi holdte fast i klapvognen med Victor i, for at vinden ikke skulle tage den. Jeg håbede blot, at børnene ikke vågnede, før vi var på hotellet eller som minimum i bussen på vej dertil. Med i forvejen alt for få pladser i busserne, for mange mennesker, mangel på taxaer, ingen strøm på telefonen, vi havde ikke spist aftensmad, solen gik snart ned, og der var RIGTIG langt hjem (1,5 time hvis vi skulle gå), ønskede jeg på dette tidspunkt, at vi – rettere børnene – lå trygt hjemme i deres senge i Danmark! Efter LANG tids venten fangede vi endelig den første taxa, som kørte forbi – hvorfor er de overalt i film, og så er de der ikke i virkeligheden, når man behøver dem?!? 😅 Jeg opdagede så, da vi kom ind i taxaen, at Victors sutteklud som han har haft ved sin side, siden den dag han blev født, var blæst væk. Kun mødre forstår denne traumatiske krise. 🤣🤣 (heldigvis gik der to dage før han spurgte efter den, jeg fik bildt ham ind, at den var hjemme, og bestilt en ny hjemtil. Det finder han først ud af om mange år, når han læser med)

Kinesisk te-have.

Dag 4: Golden Gate Bridge

Den største repræsentant og byens absolut største varemærke. Vi havde gemt det bedste til sidst. Det var noget af det jeg glædede mig allermest til at se på tæt hånd. Min yndlings serie som barn var “Charmed” (som ingen af jer helt sikkert har set) med base i netop San Francisco, og lige siden har jeg ville se den legendariske orange bro. (ja den er åbenbart orange, chock)
Hele ugen havde vi overvejet, hvor vi skulle se den fra. Der er hundredvis af view points rundt omkring i byen og fra begge sider and broen. Man kan også gå, cykle eller køre over, sejle under, flyve over, hvad end hjertet begærer. Cykelturen tager vi helt sikkert næste gang, når børnene er lidt ældre.

Efter at have indtaget morgenmad på byens hyggeligste Diner Mel’s – som vi ville ønske, vi havde opdaget 3 dage før – tog vi en bus ud til Golden Gate Visitor Centre, som ligger i broens sydlige ende. Herfra kan man gå under broen og videre til Marshall beach, som er den strand med tættest placering til hængebroen. Marshall beach stod højt på min liste, men med to trætte børn på daværende tidspunkt, valgte vi at skåne dem for den 2,4 mil lange gåtur hver vej, og besluttede, at det var det for i dag.

Ingen dag uden en udfordring. Da vi skulle hjem, ventede vi 35 minutter på bussen, og da den endelig kom, gik Søren ind og betalte, og bad chaufføren åbne bagi, så vi kunne komme ind med klapvognen. Søren når kun lige ud og kalde på os, da han lukker bussen og kører uden os! I det mindste nåede Søren da ud 😅 30 minutter til næste bus, så på nuværende tidspunkt var lyspunktet de tre personer, som har opfundet hhv. internettet, iPhonen og Netflix, tak tak TAK. Til gengæld får Netflix slugt al strøm, og vi er igen uden gps da vi endelig kommer på en bus hjemad. Vi står af bussen 20 minutter for tidligt, da Sørens overbevisning siger, vi skal af her. (Hans mangel på stedssans i udlandet leder traditionen tro altid et logistisk skænderi med sig🤣) Vi ender i et område som får den hårde ende af Istedgade til at ligne strandvejen i Hellerup. Aggressive hjemløse, der råber, skriger, stjæler åbenlyst fra hinanden. En gade fyldt med telte, kanyler og menneskelort. Med sylle i Bæresele og Victor i vognen, smider jeg det ene ben foran det andet, går mit livs hurtigste gang og kigger ikke op igen før vi 20 minutter senere er “hjemme” i vores kvarter.

Drengene falder i søvn på vej hjem, små 10 minutter før vi når til restauranten, hvor vi skulle have nydt vores sidste aftenmåltid i SF. Det var til stor ærgelse, da det var første gang, vi skulle spise aftensmad i byen og ikke bare fastfood på hotellet pga. jetlag. Heldigvis vågnede Sylvester ved 21 tiden, så med Victor fortsat sovende i klapvognen, besluttede vi os hurtigt for, at vi for første gang skulle nå at se byen på dette tidspunkt af døgnet, og det var bestemt ikke skuffende! Det er ikke uden grund, at The City By The Bay, siges at have magiske tiltrækningskræfter.

”If you’re alive, you can’t be bored in San Francisco. If you’re not alive, San Francisco will bring you to life.” 

Dag 5: Cable cars inden afhentning af autocamper

Sidste dag i San Francisco, og der er desværre stadig mange ting, vi må lade vente til næste gang, vi kommer til storbyen. Vi skal hente Autocamper til middag, og har inden da to sidste ting på programmet: Cablecars og morgenmad på vores ny yndlings diner. Vi står klar ved cablecars allerede kl 8, da der hurtigt bliver 1 times kø. Mens vi venter, bliver vi nedstirret af en hjemløs kvinde og mand, som uden grund begyndte at hvæse af Victor, snakke grimt til ham og bare forsøge at skræmme ham, noget han faktisk stadig kan huske. Why!? De skal ikke ødelægge vores dag. Efter den ikoniske kabelvogn er blevet vendt med håndkraft, springer vi ombord og bliver snørklet igennem byen. Endestationen er Fishermans Whaft (det kunne have sparet os for meget tid, hvis vi vidste det). Vi køber nogen souvenirs, og hopper på en sporvogn tilbage igen på næsten-ægte filmmanér.

Det bliver et på gensyn til pastelfarvede huse, stejle gader, kabelvogne, farverig personligheder, kultur og søløver. Byen hvor man både finder både hippie-town, Japan-town og China-town. San Francisco rummer det hele!

Francisco is poetry. Even the hills rhyme.”

Næste indlæg omhandler resten af rejsen, som foregik i autocamper (og pludselig med fly). Herunder et hav af fantastiske oplevelser, hvilke udfordringer vi stødte på, Sørens frieri i Yosemite, Bryllup i Las Vegas, samlet pris for rejsen og bare alt det ind imellem. ✨